Godt nok var det ikke terrorplaner, som blev tilstået. Men den 55-årige MD valgte at tilstå ulovlig våbenbesiddelse.
Ud over terrorplanerne er de fire mænd nemlig tiltalt for i forening at have været i besiddelse af både en maskinpistol og en pistol med tilhørende ammunition.
- Min klient erkender sig skyldig i sagen forhold 2 og 3 med det forbehold, at overtrædelsen ikke er sket i forening med de andre, lød det fra forsvarsadvokat Henrik Stagetorn.
Forhold 2 og 3 er netop de forhold, som drejer sig våbenbesiddelse, mens sagen forhold 1 handler om terror.
MD nægter sig skyldig i terrorplanlægning, og de tre øvrige tiltalte nægter sig skyldige i alle anklager.
Anklagemyndigheden mener, at de fire mænd forlod Sverige den 28. december 2010 for at begå et terrorangreb i Danmark.
Det skulle gå ud over ansatte i JP/Politikens Hus på Rådhuspladsen i København som hævn for muhammedtegningerne.
Ifølge en af sagens anklagere, Henrik Plæhn, har den svenske efterretningstjeneste SÄPO aflyttet mændenes lejlighed nær Stockholm, hvor planerne angiveligt blev lagt.
Det kom frem, da han fredag formiddag gik i gang med at forelægge sagen for nævningetinget i Glostrup.
Mændenes formodede terrorplaner blev endeligt bremset den 29. december, da tre af de tiltalte blev anholdt i den lejlighed i Herlev, hvor de opholdt sig.
Den fjerde mand blev anholdt nogle timer senere i en lejlighed i Järnfälla nær Stockholm.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde