I 17 måneder sad en mand varetægtsfængslet i Vestre Fængsel i København, før han for nylig fik en dom på 30 dages fængsel.
Nu forbereder mandens advokat et større erstatningskrav på grund af den langvarige og uberettigede indespærring.
Københavns Byret frifandt den 30-årige for anklagen om, at han skulle have deltaget i forsøget på at dræbe en murer med en bombe i Københavns Sydhavn.
Også forsøg på bombesprængning blev han frifundet for. I stedet blev han dømt for at overtræde våbenloven.
- Indtil videre er min klient meget påvirket af situationen, siger hans forsvarer, advokat Hanne Ziebe, til Landsforeningen Krims hjemmeside.
Manden sad uberettiget indespærret i 488 dage i Vestre Fængsel, oplyser advokaten.
Det foreløbige erstatningskrav er opgjort til 683.200 kroner, men kravet kan senere blive udvidet.
Manden døjer nemlig med sociale og psykiske følger af fængslingen, lyder det fra advokat Hanne Ziebe.
Hun hævder, at fængslingen skete under isolationslignende forhold på grund af besparelser i Kriminalforsorgen.
Hvis anklagemyndigheden afviser kravet, skal spørgsmålet sandsynligvis afgøres i retten.
Hvis folk selv er skyld i varetægtsfængsling, som senere viser sig at være uberettiget, har de ikke krav på erstatning, står der i retsplejeloven.
Under straffesagen blev to mænd i øvrigt dømt for bomben.
Den ene blev kendt skyldig i forsøg på manddrab og fik ni års fængsel, mens den anden blev straffet med seks års fængsel for at have fremstillet bomben, som blev anbragt på murerens dørmåtte. Den var forklædt som en vingave.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned