Det var selvforsvar. Sådan lød påstanden fra en 55-årig tysk mand, da han onsdag i Retten i Odense blev afhørt om sine skud mod grillbarejeren Nhut Thai Nguyen i Bogense for mere end fire år siden.
Manden er tiltalt for drab, men hævder, at han måtte affyre sit våben mod bilen med grillbarejeren for at undgå at blive kørt ned. Højst kan der være tale om uagtsomt manddrab, lød det.
Nhut blev ramt af skud, da han sammen med sin hustru havde sat sig ind i deres bil for at tage hjem.
I øvrigt har en aflytning afsløret, at han under en samtale fortalte en anden, at han havde skudt Nhut.
Hans bekendte på 57 år er også tiltalt i sagen. Han sagde i retten, at han stod bag Nhuts bil og ikke så, hvad der skete.
Den 57-årige forklarede også, at han følte sig presset til at køre den anden mand til Bogense den dag i december 2004, da drabet fandt sted. Han vidste ikke, at den anden havde taget en pistol med, sagde han.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker