Torsdag startede retssagen mod de fire, der er tiltalt for drabet på en 47-årige mand i Vestergade i Maribo for et år siden.
Her startede anklageren med at fremlægge sagen for nævningene og dommeren, ligesom det blev fremført, at de tre mænd og kvinden, der er tiltalt i sagen fra november sidste år, alle nægter sig skyldige i drab. Ifølge Folketidendes reporter i retten, Palle Nevad Frandsen, erkendte den ene af mændene dog at have udøvet vold.
Ved gennemgangen af sagen kom det også frem, at politiet stadig mangler den kniv, der er blevet brugt til at skære halsen over på det 47-årige mandlige offer, og et slagvåben.
- Drabet har været meget voldsomt. Han er blevet slået flere gange i ansigtet og har fået knust en del af ansigtet, kraniebrud og flere læsioner i baghovedet. Det er en kombination af de her læsioner og forblødninger, han er død af, fortæller vores reporter.
Senere i dag skal de fire tiltalte selv afhøres i sagen. Ved næste retsmøde, der finder sted på mandag, skal vidnerne afhøres. Tirsdag er der procedure, og det forventes, at der falder dom i sagen torsdag den 15. november.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde