Boligejere får nu mulighed for fri proces, hvis det har kostet dem penge at sælge deres bolig på grund af digitaliseringen af tinglysningen. Det lover justitsminister Lars Barfoed (K) efter en undersøgelse fra Kammeradvokaten.
Kammeradvokaten afviser dog i undersøgelsen, at overskridelsen på 10-dages fristen i sig selv ikke er nok til at få erstatning, og at staten generelt ikke med sikkerhed er erstatningsansvarlig.
Men der kan være forhold i enkeltsager ved konvertering af pantebreve eller ekstraordinær lange sagsbehandlingstider, som giver ret til erstatning.
- For mig er det vigtigt, at der hurtigst muligt gives erstatning til de borgere, der efter erstatningsreglerne er berettigede til det, siger Lars Barfoed i en pressemeddelelse.
Han er tilfreds med at Kammeradvokaten er gået ind i sagen og tager Kammeradvokatens konklusion til efterretning.
- Derfor vil jeg sikre, at der gives fri proces til et antal principielle enkeltsager, der er egnede til at belyse spørgsmålet om et erstatningsansvar, og i givet fald til det varslede gruppesøgsmål, siger han.
Ministeren vil nu indbyde Danske Advokater og Boligadvokaterne til en drøftelse af den nærmere procedure i forbindelse med den frie proces.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde