Tip fældede 35-årig mand: Politiet fandt flere ting
Arkivfoto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
En 35-årig mand fik sig noget af et forklaringsproblem, da ordensmagten troppede op på en adresse på Lolland. Besøget har ført til, at der er rejst flere sigtelser mod manden.
Ofte er det en venlig hjælp fra en borger, der leder politiet på sporet.
Sådan var det i hvert fald i weekenden, da et tip indløb til ordensmagten. Et tip, der i sidste ende gav pote.
En patruljevogn satte søndag eftermiddag kursen mod en adresse i Rødby. Her traf betjentene en 35-årig mand, der skjulte lidt af hvert på adressen.
Stoffer og slagvåben
Tippet gik på, at der var både våben og stoffer i huset i Rødby.
Rigtigt nok fandt politiet frem til flere former for euforiserende stoffer. Den 35-årige var både i besiddelse af noget hashmix og en mindre portion amfetamin, mens politiet også fandt flere slagvåben.
Læs også: Vanvidsbilist fik beslaglagt bilen: Overraskende mange kørte for stærkt
Genstandene blev konfiskeret, og manden blev anholdt klokken 16.47 - sigtet for overtrædelse af våbenloven og lov om euforiserende stoffer.
Han blev taget med på politistationen. Efter endt afhøring blev han, godt to timer efter anholdelsen, løsladt igen, skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i sin døgnrapport.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet