Tip om misbrugt 11-årig strømmer ind
70 tip, men ingen peger direkte mod en gerningsmand.
Sådan lyder status ifølge Fyns Politi tirsdag i sagen, hvor en 11-årig pige blev tvunget ind i en bil, da hun stod af skolebussen i Vester Skerninge på Fyn fredag eftermiddag.
Manden kørte hende ind i et skovområde, hvor han misbrugte hende i sin bordeauxrøde bil.
Pigen hævder at have set en campingvogn eller skurvogn, da bilen holdt stille og overgrebene stod på.
- Vi har nu fået omkring 70 henvendelser i løbet af weekenden og i går, og mange peger stadig på campingvognen og bilen, men enkelte peger på navne, som vi selvfølgelig undersøger de kommende dage, siger vicepolitiinspektør Henrik Justesen til Ritzau.
Den lokale skole advarer mod, at børn går alene hjem i området, men politiet kan hverken be- eller afkræfte, om gerningsmanden stadig kan befinde sig i nærheden.
Selvom politiet undersøger tip de kommende dage, så håber vicepolitiinspektøren, at tekniske undersøgelser kan vise vejen til gerningsmanden
- Der er nogle undersøgelse fra pigen tøj, som vi venter svar på, og forhåbentlig får vi en dna-profil derfra, fortæller Henrik Justesen.
Gerningsmanden er ifølge politiet 45-50 år, 175-180 centimeter høj, lys i huden, almindelig til kraftig af bygning. Han var iført sort jakke, muligvis en arbejdsjakke, lyseblå cowboybukser med bælte, sort hue og mørk halsedisse som dækkede underansigtet.
Manden talte dansk og kørte i en ældre bordeauxrød personbil af ukendt mærke .
Politiet søger også fortsat efter vidner, som fredag eftermiddag mellem klokken 14 og 15 har set eller har kendskab til bilen eller campingvognen/skurvognen i området omkring Vester Skerninge på Fyn.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker