Tivolis krav på 20 millioner afvises af retten
Den kendte forlystelseshave Tivoli er kendt for at gå til angreb i de tilfælde, hvor virksomheder snylter på det kendte varemærke.
Det seneste eksempel drejer sig om virksomheden Pressalit, som der blev indgået en licensaftale med.
Men aftalen blev ikke overholdt, og derfor krævede Tivoli 20 millioner kroner af Pressalit, der producerer blandt andet toiletsæder.
I en dom onsdag har Sø- og Handelsretten dog afvist kravet.
Derimod dømmes Pressalit til at betale 50.000 kroner for at have krænket Tivolis varemærke.
På et toiletsæde stod der "TIVOLI 2", og da det kunne forveksles med Tivolis kendte logo, er det i strid med licensaftalen mellem parterne, fastslår retten.
Men dommen er også et nederlag til forlystelseshaven.
Tivoli har nemlig siddet med hænderne i skødet i alt for lang tid i forhold til at håndhæve aftalen og til at gøre indsigelser mod Pressalits opførsel, fastslår dommerne.
Desuden er der ikke grundlag for at kræve afregning af licens for eksportsalg efter aftalens ophør.
Tivoli har ikke særlig stor tillid til Pressalit. Et krav i retssagen gik ud på, at en statsautoriseret revisor skulle gennemgå virksomhedens bogholderi for at kontrollere, om afregningen var rigtig.
Dette afvises dog også af Sø- og Handelsretten.
I tidligere domme er møbelfabrikanten Montana og et pornofirma blevet dømt for at snylte på det verdensberømte varemærke.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde