Tjekker kærester med konduite
Politiinspektør Kim Kliver oplyser, at man er klar til at vurdere om kærester på tværs af grænserne, har været sammen længe nok til at det tillades at besøge hinanden. Foto: Anders Knudsen / Akriv
Anders Knudsen / Akriv
Ved grænserne i Rødbyhavn og Gedser er man klar til at vurdere kæresteforhold.
Fra mandag kan par, hvor den ene part bor i Danmark og den anden i Tyskland eller et af de nordiske lande, igen besøge hinanden.
Politiinspektør Kim Kliver, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, siger, at han ikke kan give ”opskriften” på, hvordan det ved de lokale grænser vil blive kontrolleret, om et kærestepar må besøge hinanden.
I et svar til Jyllands-Posten har Rigspolitiet defineret, at for at et kærestepar kan få lov at krydse grænserne for at besøge hinanden, skal forholdet have haft en vis varighed - som udgangspunkt seks måneder - og personerne skal have haft jævnlige fysiske møder.
Jyllands-Posten beskriver at for at kunne bevise et forhold, kan man blive bedt om at oplyse navn, bopæl og kontaktoplysninger på sin kæreste kombineret med, at man kan vise mails, sms'er, opkaldsliste eller billeder, der viser, at man har et forhold.
Kim Kliver fortæller, at både hjemmeværnsfolk og politi har fået gennemgået de nye regler.
- I forbindelse med at der mandag er åbnet for, at tyskere kan komme via de lokale færgeruter for at besøge kærester i Danmark, vil vi, som ved kontrol af alle andre rejsende, kontrollere, om de har et anerkendelsesværdigt formål med at komme ind i landet. Vi vurderer i hvert enkelt tilfælde, og vurderingen er et skøn. Der vil foruden hjemmeværnsfolkene være erfarne politifolk til stede, som kan være med i den enkelte vurdering.
Kim Kliver lægger vægt på, at hver sag bliver behandlet med meget stor konduite fra politiets side.
I forbindelse med den fulde grænsekontrol som følge af corona bliver alle, der kommer til Danmark, kontrolleret.
Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi har det seneste døgn afvist tre personer ved de lokale grænser.
Siden grænserne blev lukket 14. marts er i alt 210 personer blevet afvist at komme ind i Danmark fra Gedser og Rødbyhavn færgehavne.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde