Tjener er dømt for at voldtage pige efter fest
16-årig fik lift fra fest i Slagelse - men blev voldtaget på p-plads. Den tiltalte har nægtet sig skyldig.
Efter en fest i Slagelse sidste efterår blev en pige på 16 år voldtaget af en ung tjener. Det har Retten i Næstved fundet bevist torsdag.
Tjeneren er blevet idømt ubetinget fængsel i to år og seks måneder, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.
Den dømte er 19 år. Han har nægtet sig skyldig og har sagt, at der var tale om et frivilligt samleje.
Pigen var blandt gæsterne til festen, og tjeneren tilbød at køre hende hjem. Men undervejs holdt han ind på en parkeringsplads og voldtog pigen, oplyser politiet om tiltalen.
Ved hjemkomsten fortalte den 16-årige sine forældre, hvad der var sket, og derefter blev politiet kontaktet.
Efter dommen torsdag er tjeneren i øvrigt blevet varetægtsfængslet. Dermed er et krav fra anklager Siw Olsen blevet imødekommet.
- Heldigvis er voldtægter af denne karakter meget sjældne i Danmark. Familien til den unge pige reagerede heldigvis med det samme og fik anmeldt forholdet, udtaler hun i pressemeddelelsen.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub