To 18-årige mænd er fængslet efter knivstik i Haderslev
En 22-årig mand blev natten til søndag stukket med kniv i Haderslev. To 18-årige er tirsdag fængslet.
To 18-årige mænd er blevet varetægtsfængslet i en sag om et knivstikkeri, der fandt sted natten til søndag i Haderslev.
Tirsdag oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi, at de to mænd er blevet varetægtsfængslet i foreløbigt fire uger.
De to sigtes for grov vold, men nægter sig skyldige. Den ene kærede kendelsen om fængsling til landsretten.
Knivoverfaldet fandt sted på Nørregade tidligt søndag morgen. En 22-årig mand blev tildelt to knivstik og kørt til behandling. Han er uden for livsfare.
Godt en times tid senere anholdt politiet i alt seks personer i alderen 15 til 18 år. Men senere samme dag blev de løsladt igen.
Politiet ledte dog efter to mere.
- Vi har yderligere to i kikkerten, som vi leder efter. Vi efterforsker intenst, sagde politikommissær Jesper Lynge mandag til JydskeVestkysten.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker