To 21-årige mænd mister livet i en kollision i Thy
I alt fire mennesker har mistet livet i tre trafikulykker. Ved alle tre ulykker kørte to biler frontalt ind i hinanden. Foto: Free/Free/arkiv
Free
Fire mennesker har fredag mistet livet i tre ulykker, hvor personbiler er kørt frontalt ind i hinanden.
En trafikulykke på Hovedvej A11 i Thy har fredag aften kostet to 21-årige mænd fra Lemvigegnen livet.
Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Politiet fik anmeldelsen om ulykken, der skete syd for Koldby, klokken 14.45 fredag eftermiddag.
Af ukendte årsager kørte to personbiler frontalt sammen. I den ene sad de to mænd, som nu er afgået ved døden. De pårørende er blevet orienteret.
Den mandlige fører af den anden bil blev kvæstet ved sammenstødet, men han er uden for livsfare. Der er tale om en 32-årig mand fra Thistedegnen, oplyser politiet.
Man kan heller ikke sige, hvilken af de to biler, der kom over i den forkerte kørebane.
- Det kan vi ikke sige noget om med sikkerhed endnu. Vi har endnu ikke fået afhørt den kvæstede mand, sagde vagtchef Allan Riis fredag aften.
I forbindelse med ulykken var Hovedvej A11 afspærret i flere timer, men den er efter klokken 20 åben igen.
Ulykken i Thy var fredagens tredje ulykke, hvor et frontalt sammenstød kostede menneskeliv.
Fredag formiddag mistede en 76-årig mand livet i en trafikulykke på Aalborgvej ved Løvel nord for Viborg.
Ulykken skete, da en modkørende bil kom over i den forkerte kørebane og kørte frontalt ind i den 76-åriges bil.
Den ældre mand blev dræbt på stedet, mens den 32-årige fører af den anden bil slap med lettere kvæstelser.
Fredag eftermiddag gik det galt ved Sindal i Nordjylland, da to biler kørte frontalt sammen på Ugiltvej.
En 62-årig kvinde, der var passager i den ene bil, blev dræbt på stedet. Føreren af den samme bil blev alvorligt kvæstet, mens føreren af den anden bil kom lettere til skade.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde