Et ægtepar i 80'erne er fundet døde i deres hjem i Fredericia torsdag morgen. De blev fundet af en vinduespudser ved 9.30-tiden. Meget tyder på en mulig drabssag, skriver Fredericia Dagblads netavis.
Politiets teknikere har afspærret området omkring Kongensgade ved Trinitatis Kirke i Fredericia, mens de iført blå dragter, handsker og masker undersøger bygningen, ligesom politihunde er i gang med at finde spor, skriver avisen.
-Jeg kan bekræfte de faktuelle omstændigheder omkring fundet af de to ældre mennesker, siger Mogens Damgaard, vicepolitikommissær ved det lokale politi, til Fredericia Dagblads netavis.
- Men der pågår p.t. nogle undersøgelser på stedet, og resultaterne af disse vil vise, hvad det her handler om. Indtil da hverken kan, vil eller må jeg udtale mig yderligere, siger vicepolitikommissæren.
To naboer oplyser til avisen, at de ikke har set de to ældre mennesker de seneste 14 dage.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde