To alvorligt kvæstet i frontalt sammenstød

To mænd svæver mellem liv og død, efter at de søndag morgen kørte frontalt sammen på Omfartsvejen ved Stae nord for Aalborg.

Ifølge politiet kom den ene bilist for langt over i den modsatte kørebane, og her ramlede han i første omgang ind i en tom hestetrailer.

Det bragte hans bil så meget ud af kurs, at han påkørte bilen bagved hestetransporten, hvor den anden mand og en kvinde befandt sig.

Føreren af bilen bag hestetransporten har ifølge lægernes oplysninger skader i nakken og ryggen, mens kvinden har skader på benene.

Føreren af hestetransporten slap uskadt.

/ritzau/

To mænd blev søndag morgen alvorligt kvæstet i et frontalt sammenstød ved Stae nord for Aalborg.

Offentliggjort Sidst opdateret