To alvorligt kvæstet i ulykke ved Hadsund

En mand og en kvinde er blevet kørt til hospitalet med alvorlige kvæstelser, efter de sent fredag eftermiddag kørte galt på en landevej ved Als Odde lidt øst for Hadsund. Det oplyser Nordjyllands Politi.

- Bilen er kørt ud i rabatten og er rullet rundt på en mark, fortæller vagtchefen, der endnu ikke har kendskab til de to personers tilstand.

Men politiet betegner ulykken, hvor en af personerne blev slynget ud af bilen, som meget alvorlig.

Nordjyllands Politi har endnu ikke oplysninger om, hvorfor ulykken skete.

/ritzau/

En person blev slynget ud af bilen ved en soloulykke i Nordjylland.

Offentliggjort Sidst opdateret