To amerikanere på afveje

To amerikanske cykelturister måtte køre en stor omvej til Sjælland

Offentliggjort Sidst opdateret

To amerikanske cykelturister havde planlagt at tage med færgen fra Stubbekøbing til Bogø lørdag eftermiddag Men færgesæsonen er slut, så derfor måtte de køre videre ad hovedvejen mod Nørre Alslev for at komme til Sjælland. De tog den bedste afkørsel nordpå, og havnede på den måde på motorvejen, hvor cyklister ikke må køre. Da de to kom til Farø, blev de stoppet af politiet og fik derefter vist den nærmeste lovlige vej til deres bestemmelsessted - den går over Kalvehave.