To anholdt efter hærværk i Sakskøbing

En mand på 31 og en dreng på 16 år blev natten til tirsdag anholdt efter to tilfælde af hærværk på Torvet i Sakskøbing.

Politiet blev tilkaldt efter, at vidner havde hørt en rude blive knust hos Spar Lolland og efterfølgende set en person løbe fra stedet. En hundepatrulje blev sendt til stedet, og efter at have søgt lidt rundt i området, fandt politiet frem til de to, som desuden også sigtes for hærværk mod ejendommen Torvet 4.

De to blev løsladt efter afhøring.

Offentliggjort Sidst opdateret