En 32-årig mand blev alvorligt såret, da han under et slagsmål natten til onsdag på Sønderbro i Aalborg blev stukket i maven og i halsen med en kniv. Den formodede gerningsmand er anholdt og sigtet for drabsforsøg, oplyser politiet.
Offeret var ved bevidsthed, da ambulancen kørte af sted med ham, og efter en nat på operationsbordet er han udenfor livsfare.
De to mænd var på besøg hos en tredje i en lejlighed på Sønderbro. Værten smed dem dog ud, da de under drikkelaget begyndte at skændes og ville til at slås.
På fortovet kom slagsmålet for alvor i gang. Begge mændene trak kniv, og det endte altså med, at den 32-årige blev stukket. Hårdt såret vendte han tilbage til lejligheden, mens naboer tilkaldt af tumulten slog alarm.
Mens den sårede vaskede blod af sig i lejligheden hjalp lejlighedens indehaver ifølge politiet den formodede gerningsmand med at skjule knivene. Det var de stadig i færd med, da politiet nåede frem, og de blev begge anholdt. Efterfølgende fandt politiet med hjælp fra hunde tre knive, der var gemt i området.
Alle tre mænd er "særdeles godt kendt" af politiet. Den 24-årige mand, der stak, sigtes for drabsforsøg, men lejlighedens indehaver sigtes for at fjerne beviser. Den 32-årige på sygehuset vil formentlig blive sigtet for vold og overtrædelse af våbenloven.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker