To anholdt efter overfald på 27-årig mand i Allinge
Afhøringer af offeret og vidner har ført til, at politiet på Bornholm kunne anholde to mænd for et overfald. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Afhøringer af offer og vidner har ført til anholdelse af to mænd i sag om et overfald på Bornholm.
Bornholms Politi har anholdt to mænd i tyverne, som er mistænkte for at stå bag et overfald på en 27-årig mand natten til onsdag.
Det oplyser politiet torsdag morgen til Ritzau.
Anholdelserne har fundet sted, efter at politiet har afhørt den 27-årige mand og vidner i sagen.
Overfaldet skete omkring klokken 02.27 på Teaterstræde i Allinge natten til onsdag, hvor den forurettede blev tildelt flere slag og spark.
Det fremgik af politiets døgnrapport onsdag.
Oprindeligt var der meldinger om, at volden kunne være begået af otte til ti personer, men efterforskningen peger på, at det er de to anholdte, der står bag.
Derfor forventer politiet ikke at foretage flere anholdelser i sagen.
Den 27-årige mand kommer fra Sjælland. Det gør den ene af de anholdte mænd også, mens den anden er fra Bornholm.
Politiet kan ikke oplyse, om mændene kendte hinanden i forvejen.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde