To anholdt efter røveri ved banegård
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
To teenagere anholdt ved Folketidende efter overfald på to andre tidligt lørdag morgen.
Tidligt lørdag morgen - klokken 05.19 - blev politiet kaldt til Banegårdspladsen i Nykøbing, hvor der var slagsmål og en ung mand lå på jorden.
Det viste sig, at to unge mænd på 19 og 20 år fra Nykøbing var blevet overfaldet med slag og spark af to andre mænd. Den ene var blevet sparket i hovedet, mens han lå ned.
Begge de to unge mænds mobiltelefoner var blevet stjålet.
Betjentene fik efter signalementet øje på to unge mænd, der løb ned ad en sti på den anden side af Brovejen. Politiet løb efter og anholdt de to i Folketidendes gård i Tværgade.
Der er tale om en 18-årig og en 19-årig mand fra Nysted, som politiet kender i forvejen.
Ifølge politikommissær Bo von Würden er der ikke tale om banderelationer. Det er ikke oplyst, om de erkender sig skyldige.
De bliver fremstillet i et grundlovsforhør lørdag.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker