To er allerede anholdt, og mandag morgen ledte politiet i det nordvestlige Jylland efter den tredje mistænkte i sagen om et råt overfald på en 25-årig.
Det var tidligt søndag morgen, at den 25-årige mand blev gennemtævet på Holstebrovej i Struer.
- Vi mener, at han blev bevist påkørt af en bil og bagefter slået og sparket af tre gerningsmænd, siger vagtchef Kjeld Nedergaard hos politiet i Holstebro.
Da han væltede omkuld på jorden, slog den unge mand hovedet kraftigt mod fortovet.
De to anholdte er 18 og 19 år og kommer begge fra Lemvig. De blev anholdt sent søndag og fremstilles i løbet af mandagen i grundlovsforhør.
- Offeret blev efterfølgende behandlet på skadestuen for en 7-9 centimeter lang flænge i hovedet, fortæller vagtchefen.
Indtil den tredje mistænkte går i nettet, ønsker politiet ikke at fortælle yderligere om motivet til overfaldet.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde