To anholdt for grov vold

To mænd fra Lolland blev tirsdag formiddag fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Nykøbing. De to mænd er sigtet for grov vold mod en 52-årig mand, der i juni blev overfaldet på gaden i Sakskøbing.

De to anholdte, der er en 33-årig mand fra Vestlolland og en 29-årig mand fra Sydlolland, blev varetægtsfængslet i fire uger, hvilket de kærede til Landsretten. Det oplyser vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
 
Overfaldet, som de to er sigtet for, fandt sted kort før midnat den 3. juni. Lidt senere henvendte den 52-årige, der er fra Maribo, sig til en bekendt i Brogade og fortalte om stærke smerter. Efterfølgende viste det sig, at manden ved vold havde brækket både sit bækken og flere ribben.

Foto: Arkivfoto: Politi.dk

To mænd fra Lolland er blevet varetægtsfængslet i fire uger for grov vold mod en 53-årig mand den 3. juni.

Offentliggjort Sidst opdateret