Politiet har anholdt to mænd, der mistænkes for at være del af den trio, der fredag formiddag begik røveri mod guldsmedeforretningen Golden Sham på Nørrebrogade 66.
Her truede røverne med en attrappistol, før de smadrede montre og stak af med guldsmykker.
- Den ene blev anholdt på Hovedbanegården og den anden ved Vesterport Station, siger politiets centrale efterforskningsleder Lars Feldt.
Efter røveriet løb gerningsmændene med personale og vidner i hælene til en parkeret Mercedes på Kapelvej skråt over for Golden Sham.
Der opstod tumult ved bilen, men røverne havde held til at køre væk - dog kun få hundrede meter til den nærliggende Griffenfeldtsgade.
- Her løb de fra bilen, og vi har også i området fundet de fleste af smykkerne, som de har mistet under flugten, siger efterforskningslederen.
De tre mænd var ikke umiddelbart maskerede og beskrives af vidner som "østeuropæiske af udseende".
Ifølge politiet er den anholdte fra Hovedbanegården serber.
Den ene røver bar under røveriet en ternet skjorte og en såkaldt sixpence-kasket, mens den anden var iklædt en hvid heldragt som dem, malere brugere.
Tredjemanden havde blå hættetrøje og kasket på.
Røveriet blev anmeldt klokken 11.57, da overfaldsalarmen i butikken blev udløst.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned