To anholdt for vold efter parkeringsstrid
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Uenighed om en parkeret bil førte til skubberi og kradseri mellem to mænd på Lolland.
Uenighed omkring parkering af en bil på Rødbyvej i Nakskov førte onsdag eftermiddag til, at to mænd på 34 og 58 år blev anholdt og sigtet for vold.
Ifølge politiets døgnrapport havde den 34-årige ved 15.20-tiden parkeret sin bil på stedet, og det gav af ikke nærmere oplyste årsager anledning til, at en beboer på stedet, en 58-årig mand, påtalte parkeringen overfor den 34-årige.
Det udviklede sig til skubberi mellem de to mænd, og i den forbindelse blev den 58-årige væltet omkuld, mens den 34-årige fik nogle kradsemærker, oplyser politiet.
De blev begge anholdt og taget med til afhøring på politistationen i Nakskov. Begge blev løsladt ud på aftenen, men de er stadig sigtet for vold, fremgår det af døgnrapporten.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker