Et opsigtvækkende bankrøveri i Harlev vest for Aarhus er måske på vej til at blive opklaret.
- Det var en massiv hård efterforskning, der gav det afgørende gennembrud, så vi nu har anholdt to mænd på 18 år, siger politikommissær Mogens Brøndum.
Det var den 16. november sidste år, at en maskeret mand gennemførte et røveri mod Nordea på Gammel Stillingvej. Med en pistol i hånden råbte han "det er et fucking røveri. Læg jeg alle sammen ned. Hvis I trykker på alarmen, så pløkker jeg hovedet af jer".
Røveriet var opsigtvækkende, fordi gerningsmanden havde et stort kryds af tape på brystet og ryggen. Politiet ved endnu ikke, om det skulle forvirre personalet, eller om det skulle dække over nogle letgenkendelige mærker på tøjet.
Røveren slap væk med 50.000 kroner.
De to personer blev anholdt onsdag formiddag. Den ene blev anholdt derhjemme, mens den anden blev opsøgt af politiet på den tekniske skole, hvor han er elev.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde