To års fængsel for hærværk og vold på golfbane
Usædvanlig grov opførsel på en golfbane i Nordsjælland har mandag udløst en dom på ubetinget fængsel i to år.
De grønne baner ved Passebækgård Golf på Bregnerødvej i Gilleleje lignede enhver golfspillers mareridt, efter at en 49-årig mand en morgen i maj var gået amok med en rendegraver.
Flere greens var flænset op af rendegraverens hærgen, og først efter at have brugt peberspray fik tilkaldte politibetjente manden ud af førerhuset.
Mandag er manden ifølge gribskovavisen.dk blevet idømt en straf på ubetinget fængsel i to år.
Retten i Helsingør har fundet manden skyldig i blandt andet vold, trusler med et jagtgevær og hærværk.
Han havde forbud mod at nærme sig golfbanen, hvis medejer er hans bror.
Den dømte overvejer ifølge gribskovavisen.dk, om han vil anke dommen til Østre Landsret.
En ansat på golfbanen fik en hård medfart af den 49-årige. Han måtte til behandling på sygehuset blandt andet på grund af en flænge i panden.
Spørgsmålet om erstatning for skaderne skal klares i en civil retssag.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker