To års fængsel for haglgevær

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

En straksdom faldt, da en yngre mand erkendte at have haglgevær uden tilladelse.

Offentliggjort Sidst opdateret

En 27-årig mand fra Stubbekøbing-området blev sidste fredag anholdt for at være i besiddelse af adskillige skydevåben, herunder en salonriffel og et halvautomatisk haglgevær.

Haglgeværet tilhørte dog hans ven - en 25-årig mand - der blev anholdt og sigtet for ulovlig våbenbesiddelse onsdag. Den 25-årige, som også er fra Stubbekøbing området, blev fremstillet for en dommer og erkendte sig skyldig - Han fik en såkaldt straksdom, og blev dømt til to års fængsel.

Det var et tip til politiet, som sidste fredag førte til anholdelsen af den 27-årige. Han er varetægtsfængslet indtil 13. august. I forbindelse med hans anholdelse sagde politikommissær Ove Groth fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, at man i politiet ikke kendte den 27-årige fra bandemiljøet.