To bådtyve sad fast i isen og blev reddet
To ungersvendes tyveri af en træbåd i Holbæk Havn har tidligt onsdag morgen udviklet sig en redningsaktion med helikopter.
I løbet af natten fik de ideen om at tage en tur med skibet "Hjalm", som ifølge nordvestnyt.dk er en turbåd.
- De måtte opgive, da de havde sejlet 3-400 meter, fortæller politiets talsmand, Martin Bjerregaard.
Træskibet kunne ikke bryde igennem isen, som ifølge kaptajnen på Orø-færgen er mellem fem og 10 centimeter tyk.
- De ringede til politiet og sagde, at de gerne ville reddes, fortæller Martin Bjerregaard om opkaldet fra de frysende mænd, som angives til at være 18 og 24 år.
- Det var temmelig koldt derude, og de havde ikke fået tøj nok på, siger politiets talsmand.
Politiet fik det usædvanlige opkald lidt før klokken seks, og noget tid efter blev det besluttet at rekvirere en redningshelikopter.
Om bord var også ordensmagten, så bådtyvene er blevet erklæret anholdt i det øjeblik, de kom ind i helikopteren.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker