I den indædte konflikt mellem et par af hovedstadens bander, blev to mænd fredag sendt bag tremmer for et brutalt knivstikkeri på Åboulevarden sidste år.
De anholdte, der begge er 21 år gamle, sættes i forbindelse med bandegrupperingen på Blågårds Plads.
Den ene af de anholdte har tidligere været sat i forbindelse med det tæskehold, der for et par år siden bortførte en mand og gennemtævede ham på en legeplads på Nørrebro.
Den anden er ifølge politiet en af de centrale personer i den hashhandel, som Blågårdsbanden mistænkes for at drive i Folkets Park.
De mistænkes nu for at have overfaldet en mand, der kom kørende på Åboulevarden en søndag aften i september sidste år.
- Han blev tildelt flere knivstik i hovedet, overkroppen og låret. Stikkene var livstruende, og det er derfor, vi kalder det drabsforsøg, fortæller Lau Thygesen fra politiets afdeling for organiseret kriminalitet.
Overfaldsmændene løb hen til den 25-årige mand og spurgte "om han var fra Værebro". Manden har da også et familiemedlem, som ifølge politiet er fra den rivaliserende VHK-gruppering.
Den ene af de to anholdte blev fængslet for fire uger, mens den anden fik anholdelsen forlænget med tre døgn.
En tredje fra miljøet omkring Blågårds Plads er allerede fængslet i sagen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker