To Bandidos-rockere fængslet for hash og indbrud
Politiet har fået to Bandidos-rockere på 23 og 26 år varetægtsfængslet i fire uger ved Retten i Lyngby torsdag for en række indbrud på Sjælland og tyveri af designermøbler.
Anholdelserne fandt sted, da det sjællandske politisamarbejde Task Force Indbrud, TFI, onsdag gennemførte en operation med navnet "Train".
De to mænd er mistænkt for omfattende indbrudstyverier i private boliger på Sjælland, hvor de ifølge politiet har stjålet værdier for over 100.000 kroner.
Efter en kortere efterforskning er de begge sigtet for 10 forhold vedrørende indbrud i villaer, overtrædelse af lov om euforiserende stoffer samt våbenloven.
- Vi fulgte op på tidligere indbrudssager, og via den vej fandt vi frem til de to mænd, siger politiinspektør Karl Erik Agerbo til Ritzau.
Under ransagningen på de anholdtes bopæle og tilholdssteder blev der fundet en del at kosterne fra indbruddene, herunder designmøbler og lamper, samt syv kilo hash.
- De erkender sig skyldig i besiddelsen af de syv kilo hash, men de nægter sig skyldig i indbruddene, siger politiinspektøren.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker