Ansatte i to forskellige banker har mandag måttet stå model til trusler fra røvere.
Lidt over klokken 11 var den gal i Handelsbankens filial på Frederiksborgvej i Allerød, oplyser Nordsjællands Politi.
Her indfandt en mand sig og sagde, at han havde en pistol. Noget våben viste han dog ikke, men markerede, at han havde noget i lommen. Med penge i en medbragt Superbest-pose forsvandt han ind i den nærliggende skov.
Politiet tror, at manden er identisk med ham, som i sidste uge begik røveri i Lyngby.
Og mindre end en time senere lød alarmen fra Nordea på Søborg Hovedgade i Søborg, melder Københavns Vestegns Politi.
I den sidstnævnte sag var der tale om en mand, der truede med en pistollignende genstand. Han var maskeret med en elefanthue, og desuden var han iført en sort jakke med hvide eller grå striber, sorte bukser og hvide kondisko.
Røveren, der er cirka 180 centimeter høj, og som talte dansk, slap væk ved at løbe ad Dickens Allé, oplyser politiet.
Udbyttets størrelse ønsker politiet ikke at give oplysninger om.
Til gengæld hører ordensmagten meget gerne fra eventuelle vidner.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned