To betjente kaldt til afhøring om politivold
Den uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) har indkaldt to betjente fra Københavns Politi til afhøring i en sag om politivold.
Det er fire rumænske statsborgere, som har anmeldt politiet i sagen, og DUP efterlyser nu vidner, som kan bidrage til efterforskningen af sagen.
Det drejer sig om en episode tidligt om morgenen den 5. august på Islands Brygge i København. Her opholdt de fire rumænere sig i et telt efter aftale med teltets ejer.
Klokken cirka halv fem om morgen blev rumænerne ifølge deres anmeldelse til DUP udsat for vold i form af knippelslag og spark fra to politimænd.
I forbindelse med efterforskningen af sagen har DUP rettet henvendelse til Københavns Politi, og det er i den forbindelse lykkedes at identificere to politimænd.
De fire rumænere er blevet afhørt til sagen, hvor der ifølge DUP også foretages en række tekniske undersøgelser i forbindelse med efterforskningen.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie