To biler i sammenstød på landevej
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
En person er bragt til sygehuset efter et trafikuheld på Gedser Landevej onsdag.
En person blev kørt med ambulance til sygehuset, og der skete en del materiel skade, da to biler kort før klokken 13 onsdag eftermiddag stødte sammen på Gedser Landevej syd for Nykøbing.
Ifølge Vejdirektoratets trafikkort skete uheldet et sted på strækningen mellem Nykøbing og Væggerløse.
Både politi og brandvæsen blev også kaldt til stedet, og indsatsleder Brian Midjord Petersen fra Lolland-Falster Brandvæsen fortæller, at der er tale om to modkørende biler, som har snittet hinanden.
Årsagen til uheldet og de nærmere omstændigheder kendes ikke. Brian Midjord Petersen fortæller, at brandvæsnet sendte en brandsprøjte og seks brandfolk plus ham selv til stedet for at feje vejen og rydde op samt suge olie op.
Vejen skulle være farbar igen. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra politiet.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde