To biler kolliderer i Næstved - en person fløjet til Riget
Fire personer er kommet til skade i en trafikulykke i Næstved. Den ene er uden for livsfare efter operation.
En 79-årig mand blev mandag eftermiddag fløjet til Rigshospitalet i kritisk tilstand efter et frontalt sammenstød på Østre Ringvej i Næstved.
Han måtte en tur på operationsbordet, men er natten til tirsdag uden for livsfare igen.
Det oplyser Joy Haensel, som er vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Årsagen til ulykken kendes endnu ikke, men politiet oplyste tidligere mandag, at det klokken 16.00 var ved at undersøge og rydde op på stedet. Politiet skrev omtrent samme tid, at man forventede, at vejen kunne åbne igen klokken 17.00.
I alt fire personer var involveret i kollisionen.
I den ene bil sad den 79-årige mand sammen med en 20-årig mand. I den anden kørte en 18-årig kvinde sammen med en 19-årig mand.
Alle de involverede er blevet bragt med ambulance til hospitalet, hvor de skulle undersøges for skader. Deres pårørende er blevet underrettet om trafikuheldet.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde