To biler og udhus udbrændt
To biler udbrændte, men brandfolkene fik reddet to autocampere som stod i nærheden. Foto: Poul Erik Ibsen
Poul Erik Ibsen
Fredag eftermiddag er et udhus med dæk samt to biler brændt ned.
Klokken 12.05 blev Lolland-Falster Brandvæsen kaldt ud til en brand i et udhus i Søllested.
Da de nåede frem til branden på Hovedgaden, kunne de konstatere, at branden dækkede to biler, samt et udhus indeholdende en masse dæk.
Tre hold røgdykkere blev hurtigt indsat til bekæmpelse af branden, som imidlertid havde spredt sig over 30 meters afstand, til et ellers grønt og sundt træ.
- Det er helt utroligt tørt, så man skal virkeligt passe på med afbrænding lige nu, advarer indsatsleder Jens Rasmussen.
Under brandbekæmpelsen blæste det op, så ifølge indsatslederen blev indsatsen i et øjeblik uoverskuelig.
- Branden havde spredt sig til et træ, så pludseligt blæste det rundt med brændende blade.
Klokken 13.30 er branden dog under kontrol, og indsatslederen fortæller, at han kun mangler en halv times tid til efterslukning, så kan politiet overtage til tekniske undersøgelser af brandårsagen.
11 brandfolk deltog i indsatsen, som brandfolkene brugte over 12.000 liter vand på.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet