To biler stødt sammen i rundkørsel

Foto: Claus Hansen

Trafikuheld på Sydfalster kort før middag torsdag.

Offentliggjort Sidst opdateret

To biler stødte ved 11.30-tiden sammen i rundkørslen på Marielyst Strandvej lige indenfor bygrænsen i Marielyst.

Ifølge politiets vagtchef er der tale om et uheld, hvor den ene af parterne ikke har overholdt sin vigepligt. Umiddelbart er der ikke meldinger om, at nogen af de implicerede er kommet alvorligt til skade.

I følge Folketidende.dks oplysninger skulle en passager i den ene bil være kørt til et tjek på skadestuen.

Der er heller ikke umiddelbart meldinger om større trafikale problemer i forbindelse med uheldet, oplyser politiet.