To biler stødt sammen

To biler stødte ved 15-tiden sammen i en glatføreulykke på Sakskøbingvej ved Toreby, omtrent lige ud for Dansk Autohjælps hovedkvarter på Lolland-Falster.

Ifølge de første meldinger skulle en person være kommet til skade, og der er derfor sendt en ambulance til stedet, oplyser Falcks stationsleder i Nykøbing, Bjørn Nielsen.

Vagtchefen hos Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi kunne lidt senere fortælle, at mindst en person blev kørt på sygehuset efterfølgende.

Hos Dansk Autohjælp oplyser Ghita Hansen, at det tilsyneladende ikke er helt så slemt. Den ene bilist er noget chokeret, men tilsyneladende er der ikke nogen, som er kommet fysisk til skade ved uheldet.

Sakskøbingvej var kort efter klokken 15 delvist afspærret, mens der blev ryddet op efter uheldet.
Uheldet skyldes som nævnt formentlig det glatte føre, og der er i det hele taget meldinger om meget glatte veje mange steder på Lolland-Falster.

Mandag eftermiddag stødte to biler sammen på Sakskøbingvej ved Toreby på grund af glat føre. Mindst en person er kommet til skade ved uheldet og er kørt på sygehuset.

Offentliggjort Sidst opdateret