To biler tørner sammen - syv er kvæstet
Politiet ved endnu ikke, hvordan det gik til, at bil med unge fodboldspillere stødte sammen med modkørende bil
To biler stødte søndag eftermiddag frontalt sammen på Nykøbingvej ved Ruds Vedby i Vestsjælland.
Syv personer, der befandt sig i de to biler, er kommet til skade ved ulykken.
Indsatsleder fra Vestsjællands brandvæsen Jan Clausen oplyser til ekstrabladet.dk, at der blandt andet er tale om fire unge på 16-20 år fra lokalområdet, der var på vej hjem fra en fodboldkamp.
Ingen af de tilskadekomne er tilsyneladende i livsfare.
- Umiddelbart ser det ikke ud til, at de er kommet alvorligt til skade. Men vi ved det ikke endnu, siger vagtchefen hos Midt- og Vestsjællands Politi.
De syv tilskadekomne er blevet kørt til sygehuse i Holbæk, Slagelse og Køge, oplyser vagtchefen.
Ifølge flere medier var der også tilkaldt en redningshelikopter, men den er der tilsyneladende ikke blevet brug for.
Vejen var spærret søndag eftermiddag, mens der blev ryddet op, og mens politiets teknikere undersøgte årsagen til den voldsomme ulykke. Ved 17-tiden kunne der igen åbnes for trafik på strækningen.
Politiet fik anmeldelsen om sammenstødet søndag eftermiddag klokken 14.19.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker