To bilers sammenstød i Nordsjælland afslørede et ladt våben
Dommer i Helsingør har varetægtsfængslet bilist i 14 dage.
Et færdselsuheld på Kongevejen i Espergærde onsdag morgen tog en usædvanlig drejning.
I den ene af de to implicerede biler fandt politiet en pistol, og derfor besluttede betjentene at anholde trafikanten. Det oplyser Nordsjællands Politi.
Pistolen var ladt.
I et retsmøde i Helsingør har manden, der er i 20'erne, dog nægtet sig skyldig i sigtelsen om at have besiddet et skydevåben under særligt skærpende omstændigheder.
Men retsmødet er endt med, at dommeren har varetægtsfængslet trafikanten i 14 dage, oplyser anklagerfuldmægtig Christian Bruhn-Andersen.
Hos politiet oplyser man i øvrigt, at den anden af de involverede bilister fra morgenens uheld blev kørt til kontrol på skadestuen.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker