To bilister tørnede sammen i lyskryds

Arkivfoto. Foto: Anders Knudsen

Årsagen bag uheldet er usikker, da de to bilister ikke er enige om hændelsen.

Offentliggjort Sidst opdateret

Hvad der skete ved trafikuheldet lige efter midnat natten til søndag i Nakskov er stadig uklart, da de to bilister bestemt ikke er enige.

Hvad vides med sikkerhed er, at to biler tørnede sammen i det lysregulerede Perlestikkerkryds i Nakskov, oplyser lokalpolitiet.

Begge førere påstår, at de kørte frem for grønt.

Politiet blev tilkaldt af den ene bilist, som var blevet påkørt i siden af den anden bil.

De to implicerede var en 27-årig og en 18-årig mand, begge fra Nakskov, og da der ingen vidner var, er politiet ikke i stand til at afgøre, hvem der har ret.