I går bad politiet offentligheden om hjælp i sagen, hvor en mand røvede Q8-tanken i Nørre Alslev. Et billede fra et overvågningskamera og et signalement skulle få opmærksomme borgere til at henvende sig. Og det er der to, der har gjort.
Tom Ahlquist fra lokalpolitiet i Nykøbing forklarer, at politiet på nuværende tidspunkt ikke kan sige yderligere om de to henvendelser, men at politiet nu skal til at undersøge dem nærmere.
Manden begik 13. december væbnet røveri mod tanken, hvor han blev fanget af et overvågningskamera.
Politiet har indtil nu selv forsøgt at opklare sagen uden held.
Røveren beskrives som en dansk mand på cirka 50 år. Han er cirka 185 centimeter høj, tynd af bygning og formentlig mørkhåret og med mørkt overskæg. Han var iført en almindelig sort strikhue - hvori der var klippet hul til øjnene - mørke solbriller, en grå eller sort fleecejakke, slidte blå cowboybukser og muligvis sorte sko. Han var bevæbnet med en grå pistol, som han bar i højre hånd.
Manden var til fods og flygtede ifølge vidner mod Nykøbing.
Hvis du genkender manden eller har anden viden om røveriet, må du gerne henvende dig til politiet på telefon 114.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker