To børn blandt de kvæstede i frontalulykke ved Hillerød
Der blev tilkaldt helikopter til Isterødvejen ved Hillerød, hvor to biler lørdag aften kørte ind i hinanden. To er kommet alvorligt til skade. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En familie og en solobilist kørte lørdag aften frontalt sammen i Nordsjælland. Ingen er i kritisk tilstand.
To biler kørte lørdag aften frontalt ind i hinanden på Isterødvejen ved Hillerød.
I den ene bil sad en familie på fire, mens der var en kvindelig fører i den anden bil. Alle fem kom til skade.
Blandt de kvæstede er to børn på henholdsvis fire og otte år, og de er sammen med deres mor indlagt på Rigshospitalet, oplyser vagtchef Stefan Andersen fra Nordsjællands Politi.
- De tre er indlagt på intensiv. De er stabile og uden for livsfare, siger han søndag kort før klokken 11.
Faren har kun fået mindre skader i forbindelse med ulykken. Også solobilisten er sluppet uden alvorlige kvæstelser.
Familien er amerikanske statsborgere, og deres pårørende i Danmark er oplyst om ulykken. Ifølge politiet vil de danske pårørende oplyse den amerikanske del af familien om, hvad der er sket.
To af de tilskadekomne har været i kritisk tilstand, men søndag eftermiddag klokken 17.45 oplyser vagtchef Ole Hestebæk, at alle fem er uden for livsfare.
En bilinspektør har været tilkaldt for at undersøge ulykkesstedet, i håb om at opklare hvordan ulykken kunne ske. Blandt andet bliver bilerne undersøgt, og der bliver foretaget forskellige tekniske undersøgelser på stedet.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker