En alvorlig trafikulykke i Holsted øst for Esbjerg kostede lørdag eftermiddag to børn og tre voksne livet. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.
Ulykken skete på en skovstrækning på Grindstedvej, som ligger 20 kilometer øst for Esbjerg.
Politiet var omkring klokken 17:30 i gang med at underrette de pårørende, og først når det er sket, vil politiet oplyse de dræbtes alder.
Årsagen til ulykken er fortsat uvis, men det er ifølge vagtchef Henrik Sønderskov ved Syd- og Sønderjyllands Politi sikkert, at de to implicerede biler kom kørende i samme retning.
- Sandsynligvis er ulykken sket i forbindelse med en overhaling. Vi har sendt en bilinspektør til stedet, der skal klarlægge de nærmere omstændigheder, siger Henrik Sønderskov.
Den ene bil er ifølge politiet fra Litauen, mens den anden er dansk.
Seks ambulancer blev sendt til ulykkesstedet.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde