To børn reddet efter at være drevet til havs i gummibåd
En mor og hendes to børn er kort før klokken 17 ved at blive sejlet i land ved Odder. De drev til havs i båd.
Både helikopter og skibe blev lidt efter klokken 16 sat ind, da Forsvarets Operationscenter modtog en anmeldelse om, at to børn var i havsnød ud for Dyngby Strand ved Odder syd for Aarhus.
Det oplyser Allan Jydemand Mortensen, vagthavende officer ved Forsvarets Operationscenter.
- De to børn var drevet ud fra stranden i en gummibåd. Det udvikler sig på den måde, at moren også hopper i vandet og svømmer ud mod dem.
- Der bliver iværksat en redningsaktion med en helikopter og skibe, og så kalder de ud i området, hvor de får kontakt til en hurtigtsejlende motorbåd ved navn "Sea Ranger 3", siger han.
Moren var nået ud til sine børn og var kommet op i gummibåden, da motorbåden finder dem kort før klokken 17. De var drevet omkring 600-700 meter til havs, vurderede Østjyllands Politi.
Den lille familie sejles til Odder Havn, hvor enten brandberedskab eller ambulance tager imod dem. De har det efter omstændighederne godt, oplyser Allan Jydemand Mortensen.
- Så bliver de modtaget, og så er den sag slut. Værre blev det heldigvis ikke, siger han.
Hverken helikopter eller det andet skib, som blev sat ind, nåede at hjælpe familien, da "Sea Rangers 3" var hurtigt på stedet.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker