To brande på Østfalster i nat
Foto: Lolland-Falster Brandvæsen, arkivfoto
Lolland-Falster Brandvæsen, arkivfoto
Brand i en ubeboet landejendom og en gammel campingvogn. Politiet formoder, at begge brande er påsatte.
Området omkring Karleby på det østlige Falster blev i nat ramt af to brande med kort tids mellemrum. Politiet formoder, at begge brande er påsat.
Den første brand blev anmeldt klokken 02.45 - det var en ubeboet landejendom på Grønsundsvej lidt udenfor Karleby i retning mod Meelse, hvor en tre-længe lade eller udhusbygning stod i flammer.
Ifølge politiets vagtchef havde ilden godt fat, da politi og brandvæsen ankom, og der skete store skader på udhuslængerne. Det lykkedes dog brandfolkene at redde ejendommens stuehus.
Mens brandfolkene var i gang med at slukke denne brand, indløb der en ny anmeldelse om en brand - denne gang på Tunderup Strandvej ganske få kilometer fra den førnævnte landejendom.
Her var der ild i noget hegn og en gammel campingvogn, som holdt parkeret ved et rensningsanlæg. Begge brande er nu slukket, oplyser politiets vagtchef, og selvom årsagerne til brandene endnu er ukendte, så formoder politiet altså, at de begge er påsatte. Ingen mennesker kom noget til.
Det var naboer, der opdagede brandene, men politiet vil meget gerne høre fra vidner, som måtte have set eller hørt noget mistænkeligt i området i løbet af natten. I så fald skal man kontakte politiet på telefon 114.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub