En dom på syv års fængsel til hver.
Det blev resultatet for Søren Egelund Jørgensen og Kristine Wegeberg, da Retten i Svendborg udmålte straffen for at tæve 56-årige Ole Thorbjørn Hansen ihjel i januar sidste år.
Manden og kvinden har gennem retssagen givet hinanden skylden for den dødelige vold, der fandt sted om eftermiddagen i den dræbtes lejlighed på havnen i Svendborg.
Ifølge Fyens Stiftstidende var både offer og gerningsmænd kendt i det lokale drukmiljø.
Anklagemyndigheden havde krævet begge dømt for drab, men nævningetinget mente ikke, at de to kunne dømmes for mere end vold med døden til følge, der straffes mildere end drab.
Kristine Wegeberg ankede på stedet sin dom, mens Søren Jørgensen udbad sig betænkningstid, før han beslutter, om han vil bede landsretten se på sagen.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker