To drenge er blevet dømt for at optræde på værste gangstermanér over for en grillbar i Valby.
I sommer blev de ansatte på stedet, som sælger kebab og burgere, truet med, at både stedet og de ansattes biler ville blive brændt af, hvis der ikke blev betalt beskyttelsespenge.
10.000 kroner pr. måned lød kravet.
Retten på Frederiksberg har onsdag kendt de to skyldige i afpresning, mens tre andre drenge er blevet frifundet for samme anklage.
De dømte er henholdsvis 15 og 17 år. Begge har siddet varetægtsfængslet på institutioner siden begyndelsen af oktober.
Den førstnævnte er blevet idømt seks måneders fængsel, som er gjort betinget.
Den ældre har fået en straf på i alt otte måneder, fordi han tidligere er dømt to gange.
Tre af de otte måneder er ubetinget frihedsstraf, men denne del af dommen betragtes som afsonet i forbindelse med varetægtsfængslingen, oplyser retten.
Også i andre tilfælde har forretningsdrivende i samme område anmeldt, at de er blevet udsat for afpresning.
For eksempel efterforsker politiet en sag fra Valby Langgade. Her blev ejeren af en café også afkrævet beskyttelsespenge.
I hans tilfælde var prisen sat til 15.000 kroner pr. måned, har politiet tidligere oplyst.
I denne sag er en 23-årig blevet sigtet.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde