To drenge fik forbrændinger under leg

To drenge fra Hjørring på 11 og 12 år er overført til Rigshospitalet med alvorlige forbrændinger efter en leg med sprit.

Ulykken skete tirsdag eftermiddag i et hus på Silkehalevej, hvor drengene var alene hjemme.

De legede med spritten i køkkenet, da den blev antændt.

Drengene løb ud af huset og fik hjælp af en nabo, som satte den ene under en bruser og den anden i et badekar, indtil en ambulance ankom.

- I hvert fald den ene er forbrændt over store dele af kroppen, men for begges vedkommende er der tale om alvorlige forbrændinger, siger vagtchef Frank Liltorp i Nordjyllands Politi.

ritzau/

To drenge fra Hjørring er overført til Rigshospitalet med alvorlige forbrændinger efter leg med sprit.

Offentliggjort Sidst opdateret