Politiet leder fortsat efter den tredje mand i sagen om et voldsomt angreb på et kærestepar på banegården i Fredericia.
Tirsdag morgen meldte en 26-årig mand sig selv, og en dommer i Kolding har besluttet at fængsle ham for to uger.
Desuden er en anden mand anholdt i sagen, og han skal fremstilles i grundlovsforhør onsdag, oplyser Bo Fischer fra lokalpolitiet i Fredericia.
Overfaldet skete mandag eftermiddag. Blødende måtte parret flygte ind i DSB-kiosken og videre ud i et baglokale, da de forsøgte at undgå deres overfaldsmænd.
Tre mænd havde stukket den mandlige del af parret i både armen, låret og hovedet, mens kvinden fik to knivstik i lysken.
Tilsyneladende kender parret voldsmændene, som de har et udestående med.
De tre kommer alle fra Middelfart-området, men hvad baggrunden for volden er, ønsker politiet ikke at sige noget om.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker