To er fløjet til Rigshospitalet efter brand i stråtækt hus
I alt er syv personer kommet til skade i brand natten til tirsdag på Lolland, skriver BT.
Syv personer er kommet til skade i en brand natten til tirsdag på Lolland.
To af personerne er så alvorligt tilredt, at de med helikopter er overført til behandling på Rigshospitalet.
De syv befandt sig i et stråtækt hus i Hillested nær Maribo, hvor der lidt efter klokken tre udbrød en brand.
- Lige nu er to personer blevet fragtet til Rigshospitalet, og vi kender ikke til deres tilstand. En tredje person er blevet kørt til Nykøbing Falster Sygehus og har det efter omstændighederne godt, siger Anders Mikkelsen, vagtchef Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, til TV2 Øst.
BT skriver, at yderligere fire personer selv tog til sygehuset i Nykøbing Falster for at blive tilset.
Branden har ifølge avisen forårsaget store skader på det stråtækte hus. Årsagen til branden kendes endnu ikke.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker